Luxembourg, Lion Cup 2016

Så kom dagen for det 1. store stævne efter sommerferien. Vores kæmpere Jakob Henriksen og Sarah Aakerman var meget opsat og spændt på dette stævne. Sarah Aakerman startede stævnet med en kæmper fra Luxembourg som hun vandt over 7-0. Den næste kæmper var en fra Belgien, som Sarah vandt 2-0 over. Nu skulle hun møde en franskmand, og denne kamp blev rigtig tæt. Den endte 0-0 men Sarah vandt på flag 5-0. Nu skulle hun møde endnu en kæmper fra Luxembourg. Hun kæmpede en rigtig god kamp og vandt 3-0. Nu var hun så i finalen, hvor hun skulle møde Sacha Kjærsgaard fra Greve. Finalen kampen holdt hun rigtig godt, men tabte desværre 4-1 efter en ippon i de sidste sekunder. Så Sarah vandt en velfortjent sølv medalje.

Næste kæmper var Jakob Henriksen. Han skulle møde en englænder i 1. kamp. Den styrede Jakob med hård hånd og vandt 2-0. Næste modstander var en fra Belgien. Jakob kæmper en rigtig god kamp, men taber desværre 4-0. Denne kæmper vinder senere guld. Jakob skal i opsamling, hvor han skulle møde en belgier igen. Jakob har overtaget kampen men bliver desværre ramt af en ippon i de sidste sekunder, så han taber 3-0. Jakob ender i top 10.

Thomas Larsen var også med, men som dommer. Han arbejdede benhårdt og efter ca. 15t var de færdige med stævnet.

Super indsats af klubbens kæmper til dette store internationale stævne.