1st Amsterdam International Karate Cup 2017
Så var der metal med hjem igen til Budo SportsKarate Ishøj.
De 2 karate piger fra Budo Sports Karate Ishøj, Ida Salbo og Sarah Aakerman, deltog i weekenden i 1st International Amsterdam Cup 2017. Ida Salbo skulle kæmpe i kadet klassen først, hvor hun efter 3 rigtig gode kampe, taber kampen om finalen. Hun skulle så forsvare bronzepladsen, og det gjorde hun med bravur. Senere på dagen skulle Ida Salbo igen kæmpe, men nu i hendes egen pulje U14. Der fik hun efter nogle gode kampe en Top 5 placering efter at have tabt til en rival fra WIKF Belgien som senere kom i finalen. Ida Salbo kom hjem fra Amsterdam med nogle rigtig flotte resultater, 1 bronze i kadet og en top 5 placering i U14 klassen.
Sarah Aakerman skulle kæmpe i kadet klassen, og efter det flotte resultat til NM i Tallinn hvor hun vandt bronze, skulle dette stævne bruges til forberedelse til udtagelses til VM senere på året. Hun kæmpede nogle rigtig gode kampe, og møder nogle gode kæmpere, ender Sarah i finalen. Der skulle Sarah møde en kæmper fra Holland, og efter en sløj start, ender kampen 2-2. Modstanderen vinder på den nye regel Senchu som betyder at hvis en kamp ender uafgjort så vinder den kæmper der har scoret det første point. Sarah Aakerman vinder sølv, og håber på en revanche i næste weekend hvor hun skal kæmpe i Tyskland til et udtagelsesstævne til VM 2017.