Nu starter rejsen for ung landsholdkæmper.

Efter en lang sæson med mange udenlandske stævner og lange træning pas, så kom DkarF landstrænerens udtagelse endelig. Sarah Aakerman er udtaget til EM 2017 i Sofia, Bulgarien og NM 2017 i Tallinn, Estland. 

Denne udtagelse blev mødt med en stolthed og glæde, men Sarah ved godt hvad der forventes af hende.

Det bliver et udfordrende, intensiv og spændende år 2017 som allerede starter nu. Grundtræningen holdes vedlige på Strandgårdsskolen hvor Budo SportsKarate Ishøj træner, samt bliver der trukket på flere træningspartner. 

Optaktsstævnet før EM bliver et Østrigsk stævne, hvor det sidste skal pudses af, så Sarah er klar til at rejse til Sofia med landsholdtruppen til februar.

 I det daglige er Sarahs dag meget struktureret, hun har skemalagt alle hverdage så Skole, lektier, venner/kæreste, træning og hyggetid er skemalagt. Det lyder lidt kedeligt, men er en nødvendighed for at kunne præstere både i karateverden og i skolen. 

Sarah skal på gymnasie efter sommeren 2017, og der har hun søgt på flere Team Danmark gymnasier. Disse gymnasier ved hvad der forlanges at Eliteudøver i sportens verden.

 I denne tid sidder klubbens træner & coach, og planlægger Sarahs sæson 2017, og den bliver ikke kedelig. Der er mange udfordrende og spændende stævner både i Danmark og i udlandet som Sarah skal deltage i. 

Men Sarah bruger samtidig en masse tid med at blive uddannet som ungdomscoach for klubbens mindre udøver, som hun coacher i mange mindre danske stævner.